Da Armé gik indie
- rocking drama
Af Kasper Kaufmann, Vejle
For mit vedkommende har Århus Festuge altid været lig med muligheden for at opleve nye musikalske strømninger. Således havnede jeg med et åbent musikalsk sind til en rock-koncert med The Drama. Rock er, når alt kommer til alt, ikke den musikalske genre, jeg regner for min foretrukne, og det var med en smag af fadøl i munden og lugten af cigaretrøg i tøjet, jeg erindrede The Drama, da jeg senere faldt over deres nye Ep. CD’en er udgivet på kunstnerforlaget Armé, der i nærværende anledning kalder sig et Indielabel, og min interesse var vakt, men min skepsis stor.
Ret skal være ret, The Drama leverede i virkeligheden et glimrende show, der med stor energi præsenterede publikum for moderne rockmusik, som formåede at indgyde de mange tilhørere på Store Torv den respekt, som orkestret fortjener.
Indiebølgen er over os. Sådan er det bare. Navne som Veto og Spleen United er blandt de mange indie-rock-orkestre, som præger den danske musikscene. Disse indie-orkestre kendetegnes typisk af en lyst til at afsøge rockens teknologiske randområder ved at skabe forbindelse mellem de traditionelle værdier, som etableredes med el-guitarens fremkomst i 1960’erne og synthesizerens udbredelse i 1980’erne. Med andre ord er den teknologiske udvikling udtrykt i rockens traditionelle formsprog typisk for denne musikalske bevægelse.
The Drama betegner sig selv som indie, hvilket blot og bart kommer til udtryk i sangenes formmæssighed. Instrumenteringen peger ganske vist ikke i samme retning som eksempelvis Veto, der som fast inventar inkluderer Mini Moogs og Nord Electro’er, men bandet lægger sig rytmisk op ad det århusianske orkester Marvel Hill, hvor sangenes drivkraft accentueres af en vedvarende art two-beat fornemmelse.
Forsangeren Jon Auring Grimm står bag Ep’ens fire numre, der er arrangeret af gruppen i fællesskab. Det betyder ikke, at vokalen er det bærende element i sangene. Ganske vist ligner Grimms stemme ikke noget, der før er set i dansk indie. Den leder på det nærmeste tankerne hen på tidlig David Bowie, men den meget karakteristiske stemmeføring supplerer musikkens fremskriden på en måde, der giver plads til både instrumentalitet og vokal.
Forholdet mellem vokal og instrumentering bevirker, at de fire sange på The Dramas nye Ep virker meget eksperimenterende. Et forhold som understreges af numrenes længde. Ep’en indeholder reelt set kun tre numre, men én sang optræder i to former. Det drejer sig om ”Strangest Sounds” der optræder i et radio edit, der varer 5,22(!) min., og som i fuld længde varer mere end otte minutter. Det er med andre ord ikke easy listening, der er tale om, men den skærpede opmærksomhed, som sangene fordrer, understreger blot den ildhu, der er lagt i sangenes tekster. De er glimrende.
Rock’n’roll. Næste gang jeg går en tur på Store Torv, kunne jeg sagtens have The Drama kørende i ørene - for indie eller ej; The Drama rocker.
Fakta
The Drama
Ep
Armé
