visir-online.dk

Reportage - Nr. 52
Af Lise Nygaard Christensen, Litteraturhistorie

Crystal Sky Butterfly: Skovscenen 13.00 - 13.45

Lørdagen indledtes med et strålende solskin, hvilket supplerede programmet på bedste vis. Der var på Skovscenen lagt vægt på at præsentere up coming bands først på eftermiddagen. Det skete med henholdsvis Crystal Sky Butterfly og Striving Vines.

Crystal Sky Butterfly er din ven der tager dig med ud i en blomstermark om sommeren. Bandet har en større opsætning med bas, diverse guitarer, percussion, trommer, violiner, cello, keyboard og hele pibetøjet. Koncerten blev fremført meget pænt, lækkert og chillet, men musikken er ikke afsindigt spændende. Som min veninde kommenterer er det ’ligesom rødgrød med fløde, det er svært at have noget imod, men…’ Det hjælper nu heller ikke på oplevelsen at der er problemer med lyden, så koncerten går i stå i et par minutter, mens det bliver fikset. Dog kommer der med nummeret ’The Saints’ mere gang i koncerten, og de sidste par numre lader bandet slå sig mere løs. Ekstranummeret har potentiale til at kunne have skabt en fest under mere gunstige omstændigheder end ved denne lidt sløve lørdag eftermiddag. Alt i alt en hyggelig, men ikke videre stimulerende oplevelse.

Striving Vines: Skovscenen 15.00 - 15.45

Striving Vines starter ud med sangen ’Colder Than Icecream’, et ganske fængende rocknummer der kan findes på bandets myspace. Publikum er dog ikke helt kommet sig over gårsdagens udskejelser, og det er muligvis den første rockkoncert jeg har været til, hvor det ganske publikum har siddet ned på jorden. Trods det fyrer Striving Vines den pænt af, og veksler mellem rockede numre og stille ballader. Forsangeren leverede et godt stykke arbejde, og numrene havde en fængende kvalitet. Striving Vines er netop også blevet udtaget til festivalen for up coming bands, Oppenheimers Eftermiddag, der foregår på Voxhall i efteråret. Det bliver interessant at se hvor de bevæger sig hen når der er opnået mere erfaring og der er blevet sendt en debut cd på gaden.

Skaterkonkurrence

Den sidste del af eftermiddagen stod på den traditionelle skaterkonkurrence i gården ved Bonzaiscenen. Der var mange deltagende, og til at starte med vekslede det mellem veludførte tricks og boards der fløj kaotisk rundt i uplanlagte retninger. Undervejs blev det kommenteret på humoristisk vis af den psykedelisk batikklædte langhårede vært og hans nummerpige. Deltagerne kørte to og to mod hinanden, og vinderen blev fundet ved at måle entusiasmen i publikums klap. Således røg den ene efter den anden hurtigt ud. Det var dog ikke alle der gik videre som selv var med på den. Skateren ’Hardcore’ fik en ekstra chance, men var åbenbart så fortørnet at han i stedet satte sig ud og fyrede op under en (censur). Efterhånden indsnævredes feltet, og finalen stod mellem Mama fra Gellerup, Jakob Vestergaard der blev drillet med sin nylige status som far, og Asbjørn med beskyttelsesudstyret og bjørnevesten. Det var en utrolig tæt finale, og de tre fyre havde alle vundet publikumsgunst. Derfor blev præmiefordelingen arrangeret på demokratisk vis ved, at den der kunne bunde mest Blåvandsbitter fik den bedste præmie. Overrækkelsen blev fejret med champagnepropper der føg til alle sider og publikum stod badet i champagnesprøjt fra rampen. Lige forinden havde den fri bedste tricks konkurrence kørt, og trods mange fede tricks, blev det Jakob Vestergaard der rendte med præmien. Han var dog så smadret ovenpå at have forsøgt sig med et frontside blunt stall de første 10 gange, at han ikke kunne overskue at hente sin præmie, hvilken i stedet gik til den skater der stod nærmest på værten. Konkurrencen var en excentrisk og noget ukonstrueret oplevelse, men netop derfor også herligt underholdende. Den er helt sikkert et af mine højdepunkter ved Den grimmeste.

Afsluttende Kommentar

Danmarks grimmeste festival er lille, men der i henter den også en del af sin styrke. Hvor kan man ellers kombinere oplevelsen af at være på festival, på gårdferie og til havefest med alle sine venner på én gang? I modsætning til andre festivaler er man ikke afhængig af mobilen eller timevis af søgen for at mødes. Øllene er billige, drinksene er gode og der er tre forskellige madboder der hver har deres specialiteter at byde på. Man kan ligge i telt hvis man kommer langvejs fra, eller benytte sig af de arrangerede natbusser, hvis man ønsker at vende tilbage til civilisationen. Det er således en god og gedigen festival med sin egen charme og særheder, der er blevet stablet på benene i Brabrand. Dog kan man til tider godt længes tilbage til den tidligere tilgang til musikprogrammet. Dengang hvor pengene var endnu færre og man derfor havde flere undergrundsbands. Programmet i år var fint, men præget af en vis almen appel. Næste alle de optrædende bands har på et tidspunkt haft et hit på P3, og det var derfor muligt for de fleste at have et kendskab til hovedparten af de optrædende. Det er i sig selv ikke noget negativt, blot man holder sig for øje at det nok ikke er på Den grimmeste at man opdager de fleste upolerede musikalske perler.