Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 472

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 487

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 494

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 530

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-includes/cache.php on line 103

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-includes/query.php on line 21

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-includes/theme.php on line 623
Visir Online

En ud-af-kroppen-oplevelse

Kun på nettet - Anmeldelse

Forlaget Multivers har i den senere tid gjort sig den umage at publicere akademiske arbejder, som ellers ikke ser dagslys ud over den smule, der i ny og næ falder ind i arkivet, når endnu en afhandling arkiveres på glemslens hylder. Hvorvidt det i alle tilfælde er en god idé, skal ikke afgøres her, men Steen Relsters nye bog giver næring til den tanke, at noget bedst forbliver upubliceret; fagligt som fiktivt.

Bevidsthedens natur, naturens bevidsthed falder dog uden for såvel fag- som fiktionsgenrer, og minder mest af alt om et opkog af lidt af hvert, der kan rumme alt, men som ikke siger noget som helst. Selv titlen indikerer med sin kiasme, at det er lidt den ene vej og så den anden vej, og man fristes til at tilføje: atju atju og bommelum. Og som med lege er det med Bevidsthedens natur: de er sjove, mens de står på, men når de er til ende, er der ikke tale om nogen værdi udover underholdningens.

For det lykkes aldrig Relster på nogen måde at komme med en brugbar ”skitse til en ny fortælling for det 21. århundrede”, som ellers er bogens undertitel. I hvert fald ikke en, der er brugbar for andre end ham selv. I bogens første del gør han opmærksom på, at alle videnskabelige forsøg på at begribe ”det hele,” bygger på en grundlæggende metafysisk præmis. En præmis, videnskaben ikke selv kan begrunde. Det er den ene side af sagen.
Den anden er, at religionernes altomfattende fortællinger, myterne, ikke længere har den troværdighed, som de på kulturens tidligere stadier i forædlingsprocessen havde. Og at kulturen lutres, er Relster ikke i tvivl om.

Udvejen mellem det, der ifølge Relster er ”the hard problem”, bedre kendt som sjæl-legeme-problemet, skismaet mellem videnskabens verdensbilleder og de religiøse verdensanskuelser, findes i en sammensmeltning af Bohr komplementaritetsprincip, ud-af-kroppen-oplevelser, meditation, evolutionslære, shamanisme etc. etc. Og det, vi/verden bevæger os hen imod, er ifølge Relster en art kollektiv (selv)bevidsthed, der favntag alt; materielt som immaterielt.

Ud over den lange ingrediens-liste til at nå bogens ”pointe”, bliver forvirringen ikke mindre af, at Relster stiller otte spørgsmål om bevidsthed til tolv fagfolk, der hver især repræsenterer et fagligt/metafysisk synspunkt. Det bliver til seksoghalvfems korte svar, som det på ingen måde er muligt for læseren at hitte hoved og hale i.
Det hele rodes simpelthen så godt sammen, strukturelt og indholdsmæssigt, at det er svært at læse Bevidsthedens natur som andet end endnu vej til at få en ud-af-kroppen-oplevelse. Et supplement til den buddhistiske øvelse om, hvordan man klapper med en hånd.

Steen Relster
Bevidsthedens natur, naturens bevidsthed – En skitse til en ny fortælling for det 21. århundrede
Forlaget Multivers
249kr

Bevidsthedens natur, naturens bevidsthed

Skriv en kommentar