Endnu en dag i
- overmorgen
Af Kasper Kaufmann, Litteraturhistorie
Billedkunsnteren Martin Bigum står bag værket Overmorgen, som er en cd med lydinstallationer fra 1999. Den baserer sig på fjorten digte fra Bigums anden samling, hvoraf enkelte fremstilles i lettere redigeret form.
Cd-co ver ets forside prydes af et menneske, an giveligt Bigum selv, klædt i regnfrakke, luchador-maske og en art pilot-læderhjelm-hovedbeklædning med slange anno 1935. Forsidebilledet tager sig heldigvis ikke så fjollet ud, som man umiddelbart skulle tro. Tværtimod virker det effektivt gruopvækkende. Vedkommende fra fotografiet går igen på andre billeder i cd’ens in-lay, hvor han i sin særlige mundering er affotograferet i forskellige løbepositurer med varierende baggrund. Enkelte af disse baggrunde gengiver ild- eller fyrværkeriscenarier, og et supplerende foto forestiller en slipseklædt mand med stjernekaster. I tillæg til disse billeder (og et billede af en hovedløs hund) fremgår kompositionernes tekster af in-lay’et. Det er uklart, hvordan disse billeder knytter an til cd’ens lydlige indhold.
Bigum synger messende sine ord, og han gør det på en baggrund af melankolsk insisterende synths. Til tider er det imidlertid som om, den insisterende lydmur bag vokalen bevæger sig faretruende tæt på det kedelige - for ikke at bruge ordet irriterende. Det skinner igennem, at det har været hensigten at skabe et dystert lydunivers, men det er blandt andet foregået på bekostning af manglende tonal variation.
Tonaliteten spiller en rolle, idet cd’ens fjorten kompositioner bærer en stærk musisk karakter. Det tydeliggøres ved det gennemgående klaver, der til tider akkompagnerer vokalen, og til andre tider supplerer den med en melodistemme. I enkelte kompositioner dominerer instrumentale sektioner endog med solopassager. Det fungerer godt, og Bigums tekster er stemningsfulde og interessante. Selv de mange syntetiske strygere kan accepteres, men det er problematisk, at den musikalske progression ikke bevæger sig langt ud over tonale kadencer. Måske ville stærkere rytmiske markeringer, som for eksempel trommer, styrke i det mindste et par af kompositionerne. Den melankolske stemning ville så med fordel kunne opnås via dynamisk og tonal variation. I stedet skaber de få akkordskift med hyppige gennemgangstoner og uden klare rytmiske markeringer uvægerligt en reminiscens af hvalsang!
På det tekstuelle plan fungerer digtene trods alt godt i samspil med musikken. Bigum blander religiøse motiver med hverdagssituationer som i cd’ens titel-kompostion ”Overmorgen”, der indledes med ordene:
Det er en af de sidste sommeraftner/ veninden strækker sine/ hvide stærke ben/ ud mod solen/ I lejligheden flygter skygger ind i mørkets cyklon/ Der er en knirken fra køkkenet/ for en fremmed venter/ med armene over kors/ og hovedet vendt mod himlen
Det religiøse perspektiv står tydeligt allerede i kompositionernes titler, der blandt andre tæller: ”Sanctus min”, ”Problemet med engle er”, ”Hvor døden er det største sus” og ”Vesper”. Den religiøse tematik er typisk for Bigum, men på det semantiske plan er det religiøse mere underspillet og næppe en væsentlig optik. Derfor er digtene yderligere interessante, og Bigums melodiøse udsigelse komplimenterer grundigt den stemning, som dannes af akkompagnementet og semantikken i forening. Resultatet er ensformigt konsistente, men intelligente og kohærente kompositioner som bestemt er værd at lytte til. Det er gratis at lytte til alle kompositionerne på kunstnerens hjemmeside www.martinbigum.dk
Martin Bigum
Overmorgen
Borgens forlag
66 minutter, 139 kroner
