Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 472

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 487

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 494

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 530

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-includes/cache.php on line 103

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-includes/query.php on line 21

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-includes/theme.php on line 623
Visir Online

Fantastisk fængslende idiot

Århus Teater har opsat Idioten af Fjodor Dostojevskij i et fantastisk omsmelteligt univers udfyldt af formidable skuespillerpræstationer til at bære den fængslende historie.

Kun på nettet - Anmeldelse

Levende scene
Scenen er hvid i forskellige materialer. Det ligner en statisk scene, men den omformes forunderligt og på mange måder i løbet af forestillingen. Vha. forskelligt lys, gardiner lavet af hvide, tykke snore og enkelte, smagfulde og sigende rekvisitter. Det hele så gennemført at en hvidmalet bjælke med sorte streger, der rulles ind af en tjener, selvfølgeligt er et birketræ. Hver scene har en farve, der fremhæver den stemning og dynamik, der er på scenen.

idioten1.jpg 

Vedkommende nærvær
Skuespillerne gør et fantastisk arbejde i forestillingen. Historien er rørende og meget vedkommende, og dette bæres ved hjælp af skuespillernes indlevelse ud til publikum. Der er roller der dækker hele spektret af følelser, lige fra den forsigtige, kærlige og godtroende Idiot – Fyrst Lev Myskjin (Martin Greis), til den rødhårede furie af en fængslende men farlig kvinde, Natasja Fillippovna (Signe Engholm Olsen). Disse to gør et fantastisk arbejde på hver sin yderfløj af følelser, og begge leverer en stor indlevelse og nuancering i spillet. Martin Greis fanger omgående opmærksomheden, med sin underfundige karakter, der så fint men insisterende fortæller sin historie. Han er perfekt til rollen og spiller den med enorm fylde. I den anden ende af temperaments-skalaen befinder Signe Engholm Olsen sig, der raser og sprutter af harme så man bliver helt bange. Hun putter en energi i spillet, som få gør og udfolder dermed rollen til fulde.

Der er i alt 17 skuespillere med, iklædt sigende kostumer af Ida Marie Ellekilde, og alle leverer en kraftpræstation i at løfte stykket fra gulvet. Timingen i replikkerne er levende, indlevelsen konstant og det sceniske nærvær dermed meget overbevisende. Sceneskiftene foregår klart og præcist og netop så hurtigt at man som iagttager rives med ind i fiktionens land. Man fortabes. Herligt!

idioten2.jpg

Fængslende flow
Der er meget at komme efter her. Århus Teater har endelig leveret indlevet, nærværende teater, med stilrent gennemarbejdet spil, optimalt udnyttet scenografi og et flow der sluger tilskuerens opmærksomhed.

Det er sådan teater skal føles og det er en fryd at overvære. De tre timer forestillingen varer suser af sted båret af det flotte sammenspil mellem tekstens handling, skuespillernes udtryk og scenografiens enkle ramme. Iscenesætter Rune David Grue har her virkeligt formået at samle tropperne i fælles fremmarch. Stærkt gjort!

Idioten spiller indtil 12. januar på Scala.

Skriv en kommentar