Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 472

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 487

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 494

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 530

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-includes/cache.php on line 103

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-includes/query.php on line 21

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-includes/theme.php on line 623
Visir Online

Fantastisk flyvende!

Beach Boys koncerten på Århus Teater er fuld af fantasi, flyvende cowboyer og fed musik

Kun på nettet - Anmeldelse

To cowboyer svæver rundt oppe i luften, bevæger sig som i en slowmotiondans under vandet og synger en fortolkning af Surfin’ USA. En stærk scene, med kærlighed, sang, dans og akrobatik. Nikolaj Cederholms iscenesættelse af Beach Boys koncerten er en akrobatisk kraftpræstation med tricks, der ikke skal afsløres her, men som skal ses og overvælde – det er magisk!

Der er ingen historie i koncerten og det manglende narrative aspekt er den eneste svaghed. Parallellen fra strand drenge til cowboys og indianere ligger ikke lige til højre benet, men hvis man giver sig hen til musikken, det visuelle orgie af spraglede, fantasifulde kostumer og de flotte koreografier på gulv og i luften, er man solgt. Især de fire kvindelige solister (Sandra Yi Sencindiver, Kendra Lou, Anne Sofie Byder og Sara Grabow) gør det fantastisk, dragende og fuld af sprængfarlig drama eller intens inderlighed i både sang og spil. De flyver ud over scenekanten og giver deres langt større antal mandlige kollegaer en stor udfordring. Martin Greis og Mark Linn tager den op og leverer indlevet sang og tydelige karakterer.

Beach Boys

Musikalsk fungerer koncerten godt, det er fine arrangementer og orkestreringen er velvalgt med trompet, skiftevis kontrabas/elbas, stort og lille trommesæt og akustiskguitar og elguitar, og musikerne er godt flettet ind i forestillingen.

Koncerten er lidt langsom om at komme i gang, og først da de fire rappe tøser brager ind på scenen starter festen. Mange af skuespillerne synger overraskende godt og især Sara Grabow leverer rigtig flot vokal og skuespil, begge dele med stor indlevelse og troværdighed, ligesom Sandra Yi Sencindiver bidrager med en stærk energi, intens og spændstig vokal og dans – hun løfter koncertens intensitet. Kostumedesigneren Anja Vang Kragh har en stor del af æren for den mega fest som Beach Boys koncerten er – her tænkes stort, skørt, med masser af flotte og ekstravagante detaljer – en fryd for øjet! Beach Boys koncerten er et musikalsk, dansende og spraglet fantasiorgie, så snyd ikke dig selv for dette pletskud og skyd sommeren i gang med tonerne fra The Beach Boys på Århus Teater.

Spiller på Århus Teaters store scene til d. 14.juni 2008 og kommer igen d. 21. august til 13.september 2008.

Skriv en kommentar