Find kunsten!
Maja Lee Langvad undersøger, hvad det vil sige at være dansk i dagens Danmark. Resultatet er en særdeles original digtsamling, som balancerer mellem det personlig og det politiske. Den placerer sig lige dér, hvor kunsten skal befinde sig for at blive vedrørende.
Af Sara Tanderup, Litteraturhistorie
Hvis jeg en dag beslutter mig for at opsøge dig:
a) Vil du håbe at du lever?
b) Vil du håbe at du er død?
Man griber sig i at overveje spørgsmålet. Det skal man ikke, for det er ikke rettet til én selv. Det er rettet til en biologisk mor. Fra et adoptivbarn. Tilsyneladende. For i virkeligheden er det poesi, og så er det jo slet ikke meningen, at man skal svare. I virkeligheden er det et digt i en lille hvid bog af Maja Lee Langvad; ”Find Holger Danske”. Ifølge forlaget er det en digtsamling – men en noget utraditionel én af slagsen.
Den består af spørgeskemaer, ordbogsopslag, spiseplaner, forfatterens egne adoptionspapirer og meget andet. Den holdes sammen af ét gennemgående tema: Identitet. Hvad er dét at være dansk? Og af det lille hvide bind, som påstår at indeholde en digtsamling.
Er det digte?
Meget af materialet er autentisk eller foregiver at være det. Det ligner ikke poesi, som vi normalt definerer det. Hvor er digterens magi? Den originale ånd som omformer virkeligheden og gør den til kunst?
Hvor er kunsten?
Tæt på
Traditionelt opfatter vi et ”rigtigt digt” som værende grundlæggende personligt. Herigennem udtrykker digteren sin egen version af verden; sin virkelighed. Sådan en subjektivitet og intimitet finder man ikke umiddelbart i Langvads tekster. Dertil virker de alt for formelle; skrevet, som mange af dem er, i et stiliseret ”officielt” sprog.
Og dog. Faktisk går forfatteren i høj grad tæt på sig selv. Hun bruger sine egne adoptionspapirer. Hun stiller spørgsmål til sin biologiske mor, sin adoptivmor og sig selv. Netop fordi hun er personlig, kan læseren leve sig ind i det, som skildres i teksterne. Problematikken, at være adoptionsbarn eller bare fremmed, gøres levende. Man griber sig i at overveje, hvad man ville svare på spørgsmål som det ovenstående – hvis man selv var i samme situation.
Verden udenfor
På sin vis har Langvads tekster altså digtets ”styrke”; de er personlige, så læseren gribes af deres ’budskab’.
Imidlertid er det ofte en svaghed ved digte, at de kan blive for personlige. Det rene navlepilleri, så at sige; at forfatteren glemmer alt uden om sit jeg. Derved bliver digtet uvedkommende for alt andet end sig selv. Men denne fælde styrer Langvad udenom. Hendes digte handler om virkeligheden. Ikke bare jegets lille indre virkelighed, men Virkeligheden; verden udenfor. De personlige indslag bidrager til en større sammenhæng. Digtene handler ikke om at være Maja Lee Langvad. De handler heller ikke bare om at være adoptivbarn. Eller fremmed. De handler om at være til; at have en national identitet. Derved bliver teksterne vedrørende for enhver, som tilhører en nationalitet.
Dermed bliver kunsten politisk.
Kritisk; med et glimt i øjet
Det er Find Holger Danske. Den peger ikke bare på sig selv som kunst, men ud i verden med kritiske pegefingre. Den behøver slet ikke at omforme virkeligheden til fine vers for at komme frem med sit budskab; den kan blot lægge den frem til frit skue. Officielle dokumenter; madpakkeordninger for indvandrere på asylcentre. Indholdet af hygiejnekasser til henholdsvis kvinder og mænd på samme centre. Eller bare ordbogsopslag over diskriminerende ord i det danske sprog:
Negersved:
1) kaffe
2) porter
3) cola
4) overtrækschokolade
Digtsamlingen kritiserer en dansk holdning til ’fremmede’ – med et glimt i øjet. En sort humor er således med til at pege på det absurde i den virkelighed, i det samfund, som skildres. Den hjælper til at skærpe tonen samtidig med, at den afhjælper enhver form for selvhøjtidelighed; - hvad kritisk, politisk litteratur ellers ofte kan bære præg af.
Kunsten at se menneskene
Men er det nu også kunst? Er det ikke snarere fint indbundet propaganda, som så ofte før set, når kunstneren vil blande sig i verden udenfor?
Nej, siger denne anmelder.
For Find Holger Danske er mere end politik. I politik ses tingene, menneskene, på afstand. Der arbejdes med ja; fortegnelser, lister, officielle dokumenter; anonyme spørgeskemaer. Ligesom i digtsamlingen. Men her sættes det politiske op overfor nærhed; det personlige. På den måde viser Langvad, hvad det egentlig handler om. Det hele. Nemlig mennesker. Derfor kommer brugen af den officielle form til at fremstå absurd. ”Hvor ofte tænker du på mig?” Et spørgsmål, som går på det menneskelige og følelsesmæssige, afkræves således svar i en stiv formel ’multiple choice’-form: ”a. Ofte, b. Sjældent, c. Aldrig.”
Find Holger Danske er en kritik, ja. Af et samfund; en politisk verden, som gør spørgsmål om mennesker til tørre dokumenter. En verden, som fremstår absurd, når Langvad sætter den op overfor det menneskelige – den synes nærmest komisk fjernt fra virkeligheden.
For politik kan glemme menneskene. Det kan kunsten ikke.
Og det er her, at den lille, hvide bog bliver til kunst.
—
Maja Lee Langvad
Find Holger Danske
Borgen
62 sider, 150 kroner
