Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 472

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 487

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 494

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-settings.php on line 530

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-includes/cache.php on line 103

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-includes/query.php on line 21

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/visir-online.dk/visir-online.dk/httpd.www/wp-includes/theme.php on line 623
Visir Online

Hit med poesien

Nr. 43 - Anmeldelse

Af Christian Djurhuus, Litteraturhistorie og Æstetik og Kultur

Det nystartede Geiger Records samler i udgivelsen audioPoesi – en antologi en række poetiske tekster af mere eller mindre etablerede danske forfattere heriblandt T.S. Høeg, Janus Kodal og Morten Søndergaard. Intentionen er at undersøge, hvad der sker, når musik, lydkunst og litteratur mødes. Og hvad er det så, der sker? Den første skæring er med Janus Kodal og Turbulens. Nummeret hedder ”Lysende insekt” og lydsiden minder om en slags melodiøs rock, hvortil Kodal med henslængt og følt stemmeføring reciterer. Det er tydeligt, at det tværmedielle aspekt ikke bare bliver taget alvorligt men også bogstaveligt, hvorfor enkelte vers synges hen over Kodals ord. På den anden skæring ”Europa” tager sangen mere over og kunne godt minde om noget a la Olesen Olesen. Begge bidrag lykkes ganske godt og er virkelig værd at lytte til. Fordi den balance mellem musisk udtryk og litterær tyngde er tilpas.

Også Mads Eslund og Nye Rørs bidrag ”Støjen findes (Støjen findes)” bør fremhæves som en af de gode oplevelser, man vil støde på. Frem for alt på grund af Eslunds lyriske talent. Det er bare så forbandet velskrevet. Lydsiden supplerer her mere teksten end omvendt, men det gør ikke noget. Det er den rigtige løsning. Lydsiden, der som et tonetæppe ligger nede under teksten eller pakker lytteren ind i en tæt og intens varme. Men også nogle gange enerverende skarp og skurende.

Mindre heldigt forholder det sig med Morten Søndergaards ”Superpositionsprincippet”, hvilket er ærgerligt, fordi dette nummer er langt det længste med sine lidt over tredive minutter. Det er forstyrrende, at Søndergaard vælger et så teatralt udtryk, som han gør. Man tror ikke på ham, og det virker selvhøjtideligt. Men fred være med det. Lidt højtidelighed tager inden vel skade af, og hvorom alting er, kan audioPoesi – en antologi absolut anbefales for det slidstærke indhold og modige initiativ.

audioPoesi - en antologi
Geiger Rocords
150 kr.
audioPoesi

Skriv en kommentar