Hvem myrdede Messias?
Af Stefan Michael Rasmussen, Litteraturhistorie
Lad det være sagt: Dette er en hårdkogt noir-krimi tilføjet talmudisk mystik og jødisk selvironi fortalt som kontrafaktisk drama.
Hovedpersonen, en fordrukken jødisk politibetjent ved navn Meyer Landsman, vækkes midt om natten på værelse 505 på hotel Zamenhof, hvor han bor. En gæst på hotellet, en skakspillende jødisk junkie der kaldte sig Emanuel Las-ker, er myrdet ved en kugle i nakken. Landsman beslutter sammen med sin fætter og kollega Berko at opklare mordet, men det viser sig at være en svær opgave, for det er “mærkelige tider at være jøde i”, som han og flere af bogens andre personager løbende konstaterer. Og det er så sandelig også et mærkværdigt sted, bogen foregår.
Historiens geografiske ramme er den fiktive, jødiske stat Sitka i Alaska. Her har jødiske flygtninge og deres efterkommere boet siden Anden Verdenskrig. Men nu er staten under afvikling og dermed også politistyrken, der kun har to måneder tilbage at leve i. Dette er bogens kontrafaktiske element, for Franklin D. Rosevelts indenrigsminister foreslog faktisk i slutningen af 1930erne at oprette en stat i Alaska for at løse problemet med de mange jødiske flygtninge fra Europa (!). Chabon forestiller sig således, hvordan sådan en stat ville se ud i dag. Og den ser i sandhed mærkelig ud. Fyldt med de skæveste jødiske karakterer, mismod, en jødisk mafia, kaldet de sorte hatte, undergangsstemning og alles mistillid til alle. Dystopisk og trist. Men ikke uden galgenhumor.
Selvsagt forvikles sagens omstændigheder og opklaringsarbejdet sender Landsman godt rundt omkring i det labyrintiske samfund, der viser sig at bestå af mere og mere uigennemskuelige relationer. Til sidst fører det ham tilbage til sig selv. Og da det viser sig, at den myrdede af de ortodokse jøder betragtes som en ny Messias, der skal genopføre det tabte land i Israel og samtidig er søn af Sitkas ledende rabiner, får Landsman for alvor sat sin styrke på prøve. Det går stærkt, og kriminalromanens hårdkogte dyder får for fuld udblæsning.
Chabon har skrevet en gådefuld historie, der forløses i en mindeværdig slutspurt af afslutning. Men desværre forbliver mange gåder mere gådefulde end hvad godt er. Det spraglede persongalleri og den forbløffende detaljerigdom tager overhånd. Fortælletalentet tager overhånd. Jeg taber simpelthen tråden. Kan i flere perioder ikke hitte ud af, hvem der nu er hvem og hvorfor og hvordan. Dette bliver ikke bedre af en overdreven brug af jiddische ord og vendinger, hvoraf kun et fåtal forklares bagi bogen. Dele af handlingsgangen fortaber sig ganske enkelt i forvirring. Det skaber irritation og tager toppen af læseglæden. Og det er ærgerligt, for læseglæde er der, når man er sammen med Chabon. Det viste han også i det fabelagtige newyorkerepos Den utrolige historie om Kavalier og Clay. Sproget flyver, og tonen skarp og indlevende. Miljøbeskrivelser er rammende og persontegninger levende. Bare ærgeligt at det for læseren denne gang kan knibe med at holde tungen lige i munden.
Michael Chabon
Det Jiddische Politiforbund
Oversat af Svend Ranild
446 sider, 299,95 kr.
