I seng med en kæmpe – at elske sin kogebog
Anmeldelse - Nr. 52
Af Kasper Kaufmann, Litteraturhistorie
Jeg er krøbet i seng med min seneste kogebog. Det er en af mine yndlingsbeskæftigelser at læse kogebøger inden sengetid, og kogebøger skal læses i sengen. Basta! Det inspirerer til drømme om mad, om foie gras, om trøfler og kaviar… Gode kogebøger kan læses fra ende til anden, og så skaber de ro med deres rigelige, smukke farveillustrationer og overskuelige opskrifter.
Der kan godt være langt fra sengen i soveværelset til gryderne i køkkenet, men dynerne er og bliver det bedste sted at lade sig inspirere af fremmede teknikker, eksotiske råvarer eller spændende kombinationsmuligheder. Selvfølgelig skal kogebogen bo i køkkenet – ikke i stuens bogreol. Det er her den obligatoriske patina, i form af fedtpletter og sovsestænk, finder vej til bogens glittede sider.
Min nye kogebog hedder Brændende kærlighed - en kogebog om tradition og fornyelse i det danske køkken, hvilket er meget rammende. Ikke alene er den skrevet med en tydelig kærlighed til mad, men det er de klassiske nordiske retter, der er i højsædet. Bogen har den ene skavank, at den mildest talt er uhandy. Den er med sine centimeter ikke ubetinget egnet til sengelæsning, og det er nu en gang dér, jeg befinder mig. Til gengæld er formatet det samme som Wassim Hallals Wassim og Bent Christensens Gastronomien i Danmark – historien om de største kokke og de bedste restauranter, hvilket betyder, at de tre bøger klæder hinanden fantastisk, når de står på hylden i køkkenet. Tak til Wassim, Lindhardt og Ringhof og Klematis for at samstemme den detalje.
Efter min overbevisning er det en vigtig egenskab ved en kogebog, at den er klædelig. Forstået på den måde, at den skal klæde køkkenet, den skal opfordre til at lade sig gribe, og den skal inspirere den hjemlige madlavning på alle niveauer. Det gør Brændende kærlighed.
Med sin hvide forside og sit enkle lyse design er bogen en stående cadeau til layouteren Pia Darfelt. Den efterhånden erfarne madfotograf Claes Bech-Poulsens billeder understreger den tone, som slås an i bogens layout, og det gør det til en fryd at læse bogen. Samtidig cementeres den skandinaviske tilgang til madlavning glimrende ved en generøs holdning til lys og luft på bogens sider.
Det er kokken Thomas Hermans bog. Ingen tvivl om det. Han er pt. en af Danmarks bedste og mest succesrige kokke med sin restaurant, Nimb, i Tivoli, og det siger ikke så lidt. Bogen er opbygget som Hermans madlavning, med en klassisk nordisk ret på gammeldaws (sådan da) manér stillet overfor den samme ret med en moderne tilgang. Det fungerer bare derudaf. Retterne er spændende og inspirerende. De illustrerer Hermans nordiske fremgangsmåde med hensyn til teknikker, men i endnu højere grad med henblik på råvarer. Man kan dårligt vente med at komme i køkkenet.
Men… For der er et men - om end et lille et. Herman er en fremragende kok og ikke nødvendigvis en strålende forfatter. Han burde nok have haft lidt mere hjælp til at skrue teksterne sammen. Adam Price har skrevet bogens forord, og sådan et bør bogen også have. Her kan kokken roses, uden at han må klappe sig selv på skulderen. Fint nok, men hvorfor skal Herman selv skrive et forord mere? Han indleder endog med ordene ”Måske kan det virke temmelig banalt, når kokke begynder en bog, artikel eller andet med en lille anekdote fra deres barndom, hvor de mindes…” Enig. Det ér banalt. So don’t go there. Proust kan slippe af sted med det, men nu er det jo ikke Madelainekager, der bages.
Det stopper imidlertid ikke her, for næsten alle retterne ledsages af en lille anekdote. Typisk er den ikke ret velskrevet, og generelt uinteressant i forhold til mad og madfilosofi. Anekdoterne tjener snarere til at tegne et billede af Thomas Herman som person, og det er ærligt talt lidt trættende. Det betyder, at læsningen af bogen falder lang, når jeg ligger her i min seng. Jeg har jo ikke lagt mig for at sove. Ikke endnu i hvert fald.
Det ændrer imidlertid ikke på det altoverskyggende faktum, at bogen er fantastisk. Jeg elsker den – med en brændende kærlighed. Det tør jeg godt indrømme. Den er flot, den klæder mit køkken, den er kæmpestor, det er meget tilfredsstillende at ligge med den i sengen, og så er opskrifterne spændende og inspirerende i en grad, som ikke er set i meget lang tid.
Thomas Herman
Brændende kærlighed – en kogebog om tradition og fornyelse i det danske køkken.
Klematis
499 kroner, 304 sider
