Jørgen Leth revisited
Guldet på havets bund er først og fremmest god underholdning. Leths ofte meget roste sproglige flow viser også denne gang sin styrke, og det gør bogen til en forførende læseoplevelse, en page turner, der trods sine 420 sider hurtigt er fortæret. Er man erklæret Leth-fan, er bogen nødvendigvis et must i forlængelse af forgængeren Det uperfekte menneske. Endnu engang får vi indblik i flere af Leths kunstneriske produktioner, som han i mere end fyrre år har beskæftiget sig med. Og det er spændende at være fluen på væggen, mens Leth og Trier planlægger og arbejder med De fem benspænd. Eller at få insider-stof at vide omkring en af Leths allermest roste film Motion Picture. Ligesom man i 1’eren blandt andet kunne følge med i, hvordan cykelfilmene blev til.
Hvad forgængeren af gode grunde ikke kunne beskæftige sig med, er den debat, som fulgte i kølvandet på udgivelsen i 2005. Dengang var hele Danmark vidne til et sandt stormløb mod personen Jørgen Leth, hvor anklagen fra den litterære offentlighed langt overvejende byggede på kapitlet ”Kokkens datter”, i hvilket Leth ganske eksplicit berettede om et seksuelt forhold til en ung haitiansk skolepige. Modsat blev der lige så hurtigt etableret en diskurs, som forsvarede bogen (og dens forfatter) med den begrundelse, at vi ikke havde at gøre med et biografisk værk per se, men nærmere et æstetisk projekt, hvori det selvbiografiske fungerede som kreativ motor og æstetisk performativ. Denne strategi har Leth ikke lagt på hylden, og i kapitlet ”Hvad er forbudt her?” følger vi begivenhederne fra Leths synspunkt, og det er der kommet en fantastisk beretning ud af, som ville gøre enhver spionroman ære.
I det hele taget er Leth en ekstremernes mand ned til mindste detalje. Han går i det bedste tøj, spiser den bedste mad og elsker med de smukkeste kvinder. Her gøres intet halvt, og tydeligt er det, at den biografiske Leth bevidst mytologiserer over sin egen person. Om man kan lide denne mytologi eller ej, skal jeg overlade til læseren selv at tage stilling til. Under alle omstændigheder er det forfriskende at følge en mand, der ikke går på kompromis med sin kunst. Det kan derfor også være let at glemme, at man faktisk har at gøre med en selvbiografi, når man læser Guldet på havets bund. Og heldigvis for det. Sagen er jo, at Leth på sin egen originale måde og med sin egen personlige stil ikke med sine to erindringsbøger blot hæver sig op over et levet liv for at lave nedslag her og der, men måske i højere grad viderefører sin kunstneriske metier. Og det gør han så godt, at jeg gerne skal give ham de varmeste anbefalinger med på vejen.
Fakta
Jørgen Leth
Guldet på havets bund - det uperfekte menneske 2
Gyldendal
420 sider, 269 kroner
