visir-online.dk

Nr. 39 - Tema
Af Kristian Handberg, kunsthistorie.

Kanon er et kompas i kulturens lidt for livlige vande, og den har til formål at skabe den fornødne konsensus og et fælles forståelsesgrundlag. Så kan debatten stoppe eller gå i gang derfra. Her skal der nu ikke diskuteres kanon som sådan. I stedet skal der opsættes en kanonisk liste over en begivenhedstype af den mest fatale betydning og mytedannelseskraft for menneskeheden i skikkelse af den i dette nummer så vidt besungne skibskatastrofe.

Både historisk og kulturelt har de store skibskatastrofer været faste referencepunkter - eller rettere været af skiftende synlighed efter vind og strømme, som alle andre foreteelser. Skibe kommer og går, synker med manér, hvis de ikke ophugges i det dulgte. De her nævnte skibes navne er dog blevet stående, og de blotte navne konnoterer umiddelbart store fortællinger. Derfor bør de kendes af alle og derfor denne kanon.

Kanon er jo en etableret og formaliseret disciplin for tiden, så for at følge legens regler opstilles her 12 skibskatastrofer gennem tiderne som alment pensum. Der er som bekendt altid forskellige parametre indover, når ”det objektivt største og vigtigste” skal udvælges. Også her, forstås. Det er ikke nødvendigvis de fysisk største skibskatastrofer med flest tabte menneskeliv, forurening mv., der er udvalgt. Disse hører man ikke nødvendigvis meget om. Denne udpegelse sker som nævnt med sigte på både den historiske, kulturelle og kunstneriske betydning, hvilket åbner op for myterne og medbetydningerne, der jo altid er en del af det samlede billede. Man lad os rette blikket mod disse skammens skibe. Her kommer VISIRs Kanon over Skibskatastrofer:

1. Homer: Odysseen (ca. 800 f.kr.)
Ej ret længe vort skib over bølgerne gik, thi fra vesten
kom der med eet en hvinende storm med rasende uvejr.
Blæsten med vældige tag i vanterne sled, så de begge
sprang – da styrtede masten omkuld, og stænger og takkel
ned i lasten blev slængt; ved den agtere stavn fik vor styrmand
hovedet knust af den styrtende mast, som slog ham på stedet
hovedets ben i kvag. Brat styrted han ret som en dykker
ud over bord fra dæk og livet fra knoglerne flygted.
(fra 12. sang i Christian Wilsters oversættelse)

2. Den Spanske Armada (1588). Den spanske armada (uovervindelig flåde) blev af kong Phillip d. 2. af Spanien med Pavens velsignelse sendt af sted for at overvinde England i 1588. Den bestod af imponerende 130 skibe og 30.000 mænd og var klart den største flåde, der var samlet i verden på det tidspunkt. Armadaen led imidlertid et strygende nederlag, og England blev ikke indtaget. Englænderne satsede på mindre og hurtigere skibe, og ledet af bl.a. Francis Drake vandt de alle søslag. Derudover blev den resterende del af Armadaen ramt af uvejr vest for de britiske øer samt sygdomme blandt besætningen. Kun 67 skibe nåede hjem igen. Den historiske betydning af det fejlslagne erobringsforsøg kan næppe undervurderes. Spanien havde nær verdensherredømme i det foregående århundrede. Som bekendt skulle England med tiden overtage en sådan position, og denne ”overdragelse” er klart symboliseret ved armadaens fald.

3. Regalskeppet Vasa (10.8.1628). Så må Broderfolket også med i kanon - og dem havde Vasa 64 af, altså kanoner. Linieskibet Vasa skulle være den svenske flådes stolthed og indgyde ikke mindst danskerne skræk og rædsel. Kong Gustav Adolf blandede sig imidlertid gentagende gange i konstruktionen. Han ville have skibet længere og have et ekstra kanondæk! Specielt da skibets hovedkonstruktør døde midt i processen, fik kongen sin vilje, hvilket skulle blive fatalt. Under pomp og pragt stod Vasa til søs i den stockholmske skærgård d. 10.8. 1628. Festen fik dog snart ende. Skibet var dårligt nok kommet ud af havnen, før et vindstød fik skibet til at krænge lidt - og vandet til at fosse ind af kanonportene til kongens ekstra kanondæk. Skibet sank lynhurtigt. Vasa er dog kommet til live igen, da det blev hævet og restaureret og åbnede for besøgende i 1961. Vasa er således et af de eneste i Kanon, der kan beses.

4. St. George og Defence (24.12. 1811). Så skal der også et dansk islæt i denne skibenes sorte liste. Eller i hvert fald dansk territorium. Vesterhavskysten har gennem hele søfartens historie været blandt Europas mest frygtede og er brolagt med vrag, forlis og strandhugst. Og det største af disse forlis var de to engelske linieskibe St. George og Defence, der sank i storm mod brændingen julenat 1811. Det samlede dødstal var på omkring 1300. I Thorsminde kan forliset og andre strandinger fra vestkysten beses på Strandingsmuseet.

5. Medusa (1816). Er Robinson Crusoe billedet på den ædle skibbrudne, der skaber civilisation ud af kaos og forlis, er Medusas forlis det modsatte; barbari, inkompetence og grusomhed. En lille gruppe franske skibe blev i 1816 sendt af sted for at få den britiske havn Saint-Louis i Senegal overdraget. Blandt disse var Medusa (La Méduse), der havde en angiveligt uerfaren og inkompetent kaptajn. Skibet kom i havsnød udfor den Vestafrikanske kyst og måtte rømmes. Da der ikke var redningsbåde nok, forsøgte man at bygge en flåde, der kunne rumme resten af besætningen (149 mænd og en kvinde). 17 mænd måtte blive på skibet. Redningsbådene skulle trække flåden, men fandt dette for besværligt, så de cuttede rebene og overlod flåden (med den simplere del af mandskabet) til sig selv. På den efterladte flåde udbrød galskab, slagsmål og efterhånden kannibalisme, og de svagere blev hurtigt smidt overbord. Da et skib passerede flåden 13 dage efter, var der kun 15 tilbage! Ikke mindst gennem Géricaults maleri ”Medusas flåde” (1818-19) står Medusas forlis som en allegori på magthaveres svigt overfor folket og menneskeligt barbari.

6. SS Norge (28.6. 1904) 635 døde. ”Den danske Titanic” er forbløffende ukendt forlisets omfang taget i betragtning. Der snakkes ikke om ”en æras forlis” med dette skibs undergang. Skibet var bygget i 1881 i Glasgow for et belgisk rederi og sejlede under navnet Pieter de Connick indtil 1889, hvor det blev solgt til A/S Dampskibs-selskabet Tingvalla (senere Skandinavien-Amerika-linien) og omdøbt Norge. I 1904 løb Norge på et skær tæt ved klippen Rockall midt i Atlanten i tyk tåge og sank i løbet af 20 minutter. Kun 168 personer overlevede og måtte vente 8 dage i redningsbådene, før de blev evakueret. Dette sorte kapitel i dansk udvandringshistorie blev dog mål for en vis fornyet interesse, da en dykkerekspedition fandt frem til vraget i 2003. Men tag ikke fejl, det er farligt at udvandre!

7. Titanic (15.4. 1912) 1496 døde. Præsentation skulle være unødvendig om denne skibskatastrofernes sort-hvide dronning, der efter en svingom med et isbjerg, mens musikken spillede i salonen og champagnen flød, gik ned i ishavet, dette ingenmandsland mellem den nye og den gamle verden, og hermed kom til at være en symbolsk afslutning på jeg ved ikke hvor mange epoker og verdener. Kulturen har vist også taget Titanic til sig med mere eller mindre manér. Noget der har lagt ekstra til myten, er ”forudsigelsen” i Morgan Robertsons novelle ”Futility” fra 1898, der ifølge nogen skildrer et meget parallelt forlis af et ”synkefrit” skib. Ellers er der nok de første 10 Titanic-film (hvorfor er der kun en om Bismarck?). Selvom Titanic var det største, var der mange oceanlinere, der gik ned under mere eller mindre dramatiske omstændigheder i starten af det 20. århundrede, men intet forlis når Titanics berømthed.

8. Bismarck (27.5. 1941) 2200 døde. Krigshistorien har gennem århundreder krævet større og slagkraftigere skibe. Ved 2. Verdenskrigs begyndelse stod man med rene ”flydende fæstninger” med kanoner med en rækkevidde på 30 km og hele små samfund bag tykt pansrede vægge. De viste sig dog langt fra uovervindelige i krigen, der gav dødsstødet til hele skibstypen.
Den heftigt oprustende tyske flådes nye flagskib, Bismarck, blev bestilt i 1935, men først færdigt i 1940 sammen med sit søsterskib Tirpitz. I maj 1941 stod Bismarck med sine granvoksne 241 m ud i Nordsøen fra Hamburg på hvad, der skulle blive dens eneste togt. Operation Reinübung skulle med Bismarcks slagkraft skabe gennembrud for den tyske flåde til Atlanterhavet med de følgende muligheder for at bryde de Allieredes livsvigtige konvojer fra USA.
Bismarck nåede at sænke den britiske flådes stolthed HMS Hood i Danmarksstrædet (det eksploderede med mand og mus, da en granat ramte ammunitionsdepotet), men Bismarck blev selv sænket få dage senere efter en intens jagt vest for England.
Bismarck (alene navnet..) og Hoods gensidige forlis er en af de mest dramatiske søslag under 2. Verdenskrig (flagskib mod flagskib) men markerer samtidig enden på denne skibsforms anvendelighed. I stedet blev ubåde og hangarskibe søkrigens vindere. Der er dog fortsat en særlig fascination over de pansrede kæmper, hvad flere undersøgelser og adskillige bøger om Bismarck bevidner. Rygter går også om, at besætningen selv sænkede skibet.

9. Wilhelm Gustloff (30. 1. 1945) omkring 9000-10.000 døde. Antages at være historiens værste skibskatastrofe, men var indtil de senere år ikke videre omtalt, nok fordi Wilhelm Gustloff, der blev sænket af russiske torpedoer få måneder før krigens afslutning, var overfyldt med tyske flygtninge fra Polen. Heraf det ekstremt høje tabstal, der er det største i historien for ét skib.
Wilhelm Gustloff var i øvrigt opkaldt efter lederen af det schweiziske naziparti og var bygget som et folkeligt cruiseskib under Kraft durch Freude-programmet (KdF) i 1937. Under krigen blev skibet brugt til troppetransporter, indkvartering og som hospitalsskib før den fatale sidste rejse. Sænkningen er diskuteret som værende krigsforbrydelse og var i øvrigt langt fra den eneste sænkning af et overlæsset flygtningeskib i krigens sidste måneder.
I forhold til katastrofens størrelse har der som nævnt været ret stille om Gustloff, som så mange sider af krigen. Der er dog kommet ny bevidsthed om katastrofen, ikke mindst gennem Günter Grass’ roman I Krebsegang (2002), der er baseret på historien om Wilhelm Gustloff. Titlens krebsegang kunne oplagt ses som en nytolkende tilbageskuen på historien og behovet for at ændre billedet. Har Gustloff hermed også et budskab til Kanon?

10. Urquiola, Aegean Sea, Prestige (1976, 1992, 2002). Den Iberiske halvøs nordvestlige spids er det europæiske fastlands forpost i det mægtige Atlanten, hvor storme og supertankere råder, og det har egnen omkring byen La Coruna så sandelig fået at mærke med tre ødelæggende supertankerkatastrofer indenfor godt 25 år. I 1976 brød tankeren Urquiola i brand efter at have stødt på et skær. Røgen spredte sig over 100 km væk over land og over 200 km kystlinie blev forurenet af råolie.
I 1992 gik det galt igen med den græske tanker Aegean Sea, der sparede lodsen, selvom der var tæt tåge, og gik på grund ved det antikke fyrtårn Herkules Tårn. Igen med katastrofale miljø-følger. Ved skæbnens onde ironi havde de lokale, der var berørt af Urquiola, endelig fået erstatning udbetalt 15 dage før Aegean Sea gik til.
For at lade alle gode gange være tre, forliste den 26 år gamle og enkeltskrogede tanker Prestige ud for den galiciske kyst i 2002. Skibet var sprunget læk i en storm og var nægtet adgang til havne i Frankrig, Portugal og Spanien af sikkerhedshensyn. I stedet sank det i åbent hav og spredte endnu værre ødelæggelser, end ved de tidligere katastrofer.

11. Exxon Valdez (23.3. 1989). Olietanker løber på grund i naturreservat, fordi kaptajnen er stiv. Det er det stof, myter om menneskelig dårskab er gjort af! Tankeren Exxon Valdez løb på grund i Prince William Sound i det sydlige Alaska med sin last af råolie, der kunne flyde frit og forurenede 1900 km kystlinie med fatale konsekvenser for flora og fauna.
Exxon Valdez er en de mest omtalte naturkatastrofer og var en af de første virkeligt mediedækkede oliekatastrofer. (Torrey Canyons forlis ved den engelske vestkyst i 1967 er den første store tankerkatastrofe). Den fik diskussionen om supertankersikkerhed og fossilt brændstof i gang, og efter en gennemgribende naturgenopretningsindsats kan Exxon Valdez’ fatale forurening siges at have ledt til større betænksomhed, forhåbentlig. Visse skibe har dog deres egen formørkede vilje, og da Exxon sejler endnu, skal man ikke vide sig sikker.

”En sort pøl driver om fjord og næs, trækker sporet af Exxon Valdez!” (Exxon Valdez: ”Oliespild”, 2002).

12. Kursk (12.8.2000). Skibene er gået under jorden efter Anden Verdenskrig og ulve-koblernes hærgen blandt konvojerne. Torpedoen har erstattet kanonen, som det præfererede våben. Denne udvikling kulminerede under den kolde krig, hvor atomubåde sejlede rundt i dybet som en taktisk terrortrussel. De blev nogle gange fundet de helt forkerte steder, som i den svenske skærgård, men åben krig blev det jo heldigvis aldrig til, heller ikke da Røde Oktober hoppede af. Længe efter Sovjets sammenbrud oplevede verden dog frygt og spænding omkring ubåden Kursk, der sank på bunden af Barentshavet under en øvelse på grund af en eksplosion. Ubåden, der var af Oscar II-klassen fra starten af 90’erne, var ellers erklæret synkefri på grund af sit dobbelte skrog. I de efterfølgende dage, hvor ubåden lå på havbunden med sine 118 mand, blev redningsforsøg med vanlig russisk tøven etableret. Det lykkedes dog ikke at få det hævet i tide. Man fandt dog efterfølgende ud af, at de fleste af besætningen var døde ved eksplosionen. Kursk står for mange som et billede på tilstanden i den russiske hær, præget af sammenbrud og forlis. Krisen førte til øget mistillid med styret og hæren. Ikke engang i en russisk ubåd er man mere sikker.

Ja, så så vi menneskets historie og kultur gennem skibskatastrofernes stormombruste liste. En kanon der beretter om storhed og fald, hvordan de mest perfekte og erklæret synkefrie skibe går til bunds som andre plimsollere. Om død og ødelæggelse i krig og fredstid. Med håb om at disse skibskatastrofer indprentes i den kollektive bevidsthed, eller i det mindste danne basis for selskabelig konversation, er Kanon over Skibskatastrofer nu søsat.

Søgravens røster vil dog stadig lyde:

“01. 19. 1960 Avgick Sauda mot Rotterdam. Det var det sista man hörde av fartyget som försvann med man och allt”.

”2. 7. 2003 Var det sista datumet fartyget kunde lokaliseras, därefter har man inte sett till det, så man förmodar att fartyget har sjunkit..”

Mere af dette på www.faktaomfartyg.com/skrotlista_1.htm