No Regrets
Af Stefan Michael Rasmussen, Æstetik og Kultur
Fodboldlandsholdets all time greatest enfant terrible, Stig Tøfting, har skrevet sin selvbiografi. Eller hov, det har han ”i samarbejde med” journalisten Lars Steen Pedersen, for fodboldspillere kan jo ikke skrive, vel? Nå, men det er der i hvert fald kommet en opsigtsvækkende og heftigt sælgende bog ud af. Titlen på bogen er såmænd ”No regrets”, der også er Stig Tøftings tvivlsomme og fatale mantra.
Mønsteret i Stig Tøftings personlighed og livsforløb dannes, da han som 13-årig en sommeraften finder sine forældre i et blodbad. Faderen har skudt moderen og efterfølgende sig selv. Men Stig - givetvis paralyseret - tager dagen efter til fodboldstævne; holdet vinder guld og Stig kåres af Sepp Piontek til turneringens bedste spiller. Resten af livet er én lang gentagelse af denne figur: Tragedie eller fiasko efterfulgt af meget hurtig handling og op på hesten igen. Dog er begivenhederne ikke hver gang lige så dramatiske som den nævnte. Men figuren går igen.
Stig Tøfting er dog dum, for han lærer aldrig af sine fejl, som han begår mange af, og han fortryder dem ikke. Stig Tøfting er barnlig, og forstår ikke, hvad der foregår omkring ham. Han er på grænsen til det særdeles usympatiske og direkte stupide, men i lyset af det traume han må rende rundt med, kommer man på mærkværdig vis til at holde af ham og føle med ham i hans gentagne fiaskoer og naive benægtelse af samme.
Jeg ville ønske, jeg kunne skrive at Stig Tøfting er en sammensat person, der af samme grund er svær at gøre sig klog på. Men det forholder sig anderledes: Stig Tøftings liv er ren tragik. Hans liv er omtumlet, og jeg siger Dem, kære læser, mange tragedier og fiaskoer indtræffer både personligt og professionelt. (Den ene kontraktopsigelse efter den anden, en nyfødt søns død, cafeer og kiosker der går neden om og hjem osv. osv.). Men det er ikke det tragiske som sådan. Det tragiske er, at han knap ænser disse fiaskoer, han forstår dem ikke, de raller af på ham, han bliver bare ved. For Stig Tøfting er enfoldig, han forandrer sig ikke, han vil altid være en dreng. Han VIL gå, men ak, han falder igen og igen. No Regrets er noget lignende det modsatte af en succeshistorie, og det er faktisk dybt rørende: Viljestærk enfoldighed… og så er det ikke engang løgn (fiktion)!
Er man sensibel og empatisk, er ovennævnte det spændende ved bogen, men er man til fodboldresultater og kampreferater, er der endnu mere at hente i No Regrets, for hvor fylder det - ikke overraskende, men irriterende - meget. Men faktisk havde han ingenlunde en glorværdig karriere; 70 % af karrieren tilbragte han på nedrykningstruede skod-hold, og det er altså for sygt - også for en fodboldfanatiker.
Det er en meget pudsig bog, denne No Regrets. Man sidder efter endt læsning, og ved ikke, hvad man skal stille op. Græde eller grine? Af sig selv, fordi man læser den, eller over ham, fordi han har skrevet den? En ting er sikker: ærlig, dét er bogen. Hudløst ærlig og det må man tage hatten af for, men det er ikke nok blot at nikke i respekt. Betingelsen for overhovedet at få noget ud af læsningen er, at man overgiver sig til denne i mange henseender chokerende ærlighed, der viser sig at være en kæmpe blottelse af en simpel og ulyksalig mands liv. Og bagefter har man så lige at sluge sin egen perfektion…
Lars Steen Pedersen og Stig Tøfting
No Regrets
People’s Press
299 kroner
4. oktober 2007 at 14:31
ikke helt rigtig at han er dum, jeg tror han lære af sine fejl, for han kunne sagtens have kommet ud i noget skidt pga. det med hans forældre .
29. marts 2009 at 21:07
Jeg ser mig også ganske uenig i denne kritik af Stig. Syns at du tager udgangspunkt i overfladisk læsning uden at bringe “de egentlige” facts på bordet omkring Stigs korte karriere i cafe branchen. Men det er jo også nemmere at dømme ham når man i forvejen har en dårlig smag i munden efter al den media overvågning der har været over Stig igennem hans karriere .. Jeg syns ikke helt at du har fattet essensen i bogen.
Vil dog indrømme at bogen ikke er skrevet på et intellektuelt højt niveau, men det forventes heller ikke. Læseren søger ikke visdom ved at købe denne bog, men nærmere en professionel fodboldspillers liv på godt og ondt.
Der til kan man da konstatere at det nok ikke er den bedste start på livet at han har fået. No regrets