visir-online.dk

Alle tiders diktatorer har to ting til fælles: De kommer fra landet og hader storbyen

Nr. 44 - Tema

Af Kasper Green Krejberg, Lemvig

Det er en kamp på modbilleder, det her. Provinsen vs. Storbyen. Storbyen er moralsk forfald, syndige fristelser og individets opløsning – siger de i provinsen. Provinsen derimod er smagløs kunst, tilbagestående bønder, helt vildt mange damefrisører, og så er det ikke mindst ondskab – siger de i storbyen. Man må medgive storbyfolkene, at de mest uhyggelige stjernepsykopater, massemordere og børnelokkere faktisk ofte bor i afsidesliggende, væmmeligt nedslidte huse med jordgulve og klamme viktualiekældre, allerhelst for enden af en lang, halvt tilgroet grusvej, i periferien af intet. Desuden søger alskens sektvæsen og andre kulter gerne ud i provinsens afkroge, når de skal fordreje hovederne på almindelige mennesker, så det er bestemt ikke lutter pastoralidyl og livets gang i Lidenlund det hele.

Men man kunne jo samtidig mene, at det bare er sådan, det er i filmenes, bøgernes og fjernsynets vidunderlige klicheverden. At provinsen slet ikke er så ond, som de siger, og at storbyen heller ikke er så syndig endda. Men den er god nok, i hvert fald den med provinsen, for den er ond. Hvis man ser lidt nærmere på, hvor alle tiders mest brutale diktatorer kommer fra, så viser det sig nemlig hurtigt, at de alle er født og opvokset i små afsidesliggende provinsflækker. Ingen af disse grumme verdensherskere er vokset op i en kulturel elite med god klassisk dannelse, urbant udsyn og den slags. Nej, de kommer fra udkanten, fra en mindre verden med en snævrere horisont og en indædt modvilje mod den moderne verden, inkarneret i metropolens syndige mangfoldighed. Gang på gang har storbyen måttet føle disse magtmenneskers had, når de har forsøgt at omskabe den til deres eget billede af renhed og enkelhed. Diktaturet, som vi kender det fra det 20. århundrede, er med andre ord provinsens angreb på storbyen.

Forbryderalbummet
Hvis vi tager rækken fra en ende af og starter med Josef Stalin, så blev han født 1878 i den lille by Gory i det østlige Georgien. Stalin regnes i dag for den mest grusomme diktator ever, hvis grusomhed kan måles i menneskeliv. Frem til sin død i 1953 menes han at have sendt 50 mio. mennesker døden, men der var jo også nok af dem i datidens Sovjetunionen, kan man sige, hvorimod russerne i dag kæmper med rekordlave fødselstal, så det er godt, at Putin nøjes med at udrydde systemkritiske journalister og et par tjetjenere i ny og næ, men han er også fra Sankt Petersborg og dermed ikke disponeret ondskab af samme karakter som Stalin.

Mao Zedong kommer med 34 mio. menneskeliv ind på en andenplads i grusomhed. Han blev født i Shaoshan, en lille by i det centrale Kina, og tossede som ung rundt i Jinggang-bjergene med sine guerillasoldater og førte krig mod både ikke-kommunister og den kommunistiske arbejderklasse, som han ikke kunne lide, fordi den kom fra de store byer.

Benito Mussolini kan slet ikke være med i Stalin/Mao-klassen, men lavede trods alt en del ballade i Italien fra den symbolske storbykonfrontation, ’Marchen mod Rom’, i 1922 til sin død i 1945; også han var fra landet, født i Predappio. Ugandas store plageånd i 1970’erne, Idi Amin, kom fra junglelandsbyen Kobonko på grænsen til Congo. Ikke engang mandens fødselsdag - og år - har man helt styr på, men rygterne siger, at det var 17. maj 1928, pudsigt nok blot to dage før en anden, og nok den ideologisk set mest totalitære diktator nogensinde; nemlig Pol Pot (født Saloth Sar), som kom til verden i en rismark i Cambodjas Kompong Thom-provins. Pol Pot nøjedes ikke med at ødelægge storbyen Phnom Penh, men drev også alle indbyggerne ud på landet i sit back-to-nature forsøg på at danne en kommunistisk-primitivistisk bondestat.

Den mest prominente, nulevende diktator, Kim Jong-Il, er officielt født i Nordkorea under ordnede forhold, men i virkeligheden så han første gang denne verdens lys i den lille østsibiriske fiskerflække Wjatskoje i 1941. Ligeledes er det almindeligt kendt, at også Saddam Hussein, der den 28. april ville være fyldt 70 år, var en bonderøv fra Al-Udscha, 13 km. øst for Tikrit. Hussein tog i øvrigt den særlige provinstilbøjelighed nepotisme med sig op på magtens tinder i Bagdad, hvor han installerede en hob af fætre, svogre og sønner i landets vigtigste embeder, inden en anden provinsiel hersker, George W. Bush, født i New Haven, Connecticut, nu helst bosiddende i Crawford, Texas, viste en cowboys resolve og gjorde en ende på Det Store Overskægs meritter.

Hitler og den babyloniske skøge
Men diktatoren over dem alle, Adolf Hitler, har om nogen ladet verden mærke provinsens ondskab. Målt i antal menneskeliv, kan han måske ikke gøre Stalin og Mao rangen stridig, (man anslår det som regel til 25-30 mio. dræbte pga. Hitler), men som indbegrebet af en brutal diktator med verdensherskerambition er Hitler uovertruffen. Denne oprømte og til tider noget koleriske mand, født og opvokset i Braunau am Inn, en lille skodby ved den østrigske grænse til Tyskland, nærede en oprigtig kærlighed til det østrigske og sydtyske provinslandskab, de høje alper og de dybe søer. Hans yndlingsstorby var naturligvis München, som jo egentlig bare er en forvokset provinsby med årlig byfest på torvet, bedre kendt som Oktoberfest, dans på bordene og Bier vom Fass. München er desuden store biler, nidkær traditionspleje og mænd på magten, og derfor var det Hitlers by.

Monstret i nord, det babylonske Berlin med den dekadente 1920’er-scene, en sværm af intellektuelle, homoseksuelle, jøder, kommunister og socialdemokrater var omvendt Hitlers mareridt på jord. Men vejen til magten gik omkring Berlin, så han småkuppede sig til kanslersædet, stak Rigsdagsbygningen i brand, og da det med god hjælp fra preussiske bureaukrater lykkedes at give kommunisterne skylden for udåden, kunne Hitler sætte Weimar-forfatningen ud af kraft og regere per dekret med en lang række udenomsparlamentariske unoder til følge; også et provinsielt kendetegn? Eller hvordan er det nu lige, de gode jyder plejer at få uddelt byggetilladelser til Bilkavarehuse og udstykket sommerhusgrunde i fredede naturområder?

I samarbejde med Albert Speer lagde Hitler gigantiske planer for nedrivningen og genopbygningen af Berlin som Reichshauptstadt Germania. Her skulle være kongreshaller så store som bjerge og boulevarder så brede som floder, det konforme skulle afløse det heterogene, provinsen erstatte storbyen, men heldigvis blev det ikke realiseret, da krigen tog de fleste af det Tredje Riges ressourcer. Resten (af ressourcerne) gik til den systematiske jødeudryddelse, som var en form for skadedyrsbekæmpelse i nazisternes provinsielle verdensopfattelse. Midlet hed bare ikke Round-up, men Zyklon B. Så vidt Hitler og hans slæng, som bl.a. omfattede den fhv. hønseavler Heinrich Himmler og en vis Hermann Göring, der var helt tosset med modeljernbaner.

Den omvendte verden
Men vi mangler en enkelt nulevende Bösewicht, og han falder uden for hele denne stjernerække af grumme magtmennesker. Han kommer nemlig fra en klassisk dannet familie, er opvokset med kosmopolitisk udsyn i en international storby med 3 mio. indbyggere. Byen hedder Jeddah, ligger i Saudi-Arabien ud til det Røde Hav, og manden er naturligvis Osama bin Laden. Han er nutidens monsterskurk, ved vi fra medierne, men fører også en ny slags krig, får vi hele tiden at vide, på den moderne verdens betingelser. Han er ikke ligesom de gode gamle skurke, der med deres provinsielle ballast ligesom var til at forstå for en provinsiel verdensoffentlighed. Nej, med Osama har vi pludselig den omvendte verden: storbyens angreb på provinsen, netværksstrukturen, der underminerer de hierarkisk distribuerede magtforhold i kapitalismens provinslogik. Det skal blive spændende at se, hvad det fører til.