visir-online.dk

Nr. 43 - Skønlitteratur

Af Viktor Bo Jensen, Klassisk filologi

Over storbyens tage
sidder en fattig poet
og digter alle dage,
om ting han har tænkt og set:

Det siges, er formen stiv,
er pikken det nok ikke -
kun sure kællingeliv
bruger stil til at strikke.

Det er også blevet sagt,
at man kan ikke lige
med metrikken få det bragt,
som man gerne vil sige.

Let bliver det budskab væk,
som man først ville bringe -
skriver du prosa på knæk,
går det sjældent så ringe.

Man skriver ikke gerne
så håbløst umoderne,
det lugter muggent og hengemt,
desuden er det alt for nemt.

Det hørte til i en tid
hvor digtere i høj hat
udgød deres spæde vid -
i dag er den slags kun pjat.

Men jeg slår gerne et slag
for digte i metrisk form,
om end det i brede lag
ikke er herskende norm.

Man bliver let lidt ensom,
borte fra den man har kær.
Jeg så gerne snart hun kom;
jeg føler min tid er nær.

Hun kom en tidlig morgen
og fjernede sjælens kim,
plantede det i gården
under brosten med et rim.

Nu er tagkammeret frit,
det kan måske blive dit.
Nogen må jo tage over
efter denne lille sjover.