visir-online.dk

Til alt det, der ligger langt væk

Nr. 44 - Tema

Af Kristian Handberg, Haurum

For ikke længe siden udgav Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohde en ganske særlig bog. Den hedder København Con Amore og består af adskillige fotos, forfatterne har taget af det København, de erklærer ligger deres hjerte nærmest, men næppe er at finde i Wonderful Copenhagens fremvisning af byen, og i øvrigt er stærkt truet af modernisering og liebhaveri. Bogen er dedikeret til ”alt der har stået for længe i regnen” og er en æstetisk vandring i ”et vildtvoksende, rørende og ramponeret hverdagskøbenhavn” bestående af ”glemte baggårde, mærkeligt gammeldags autoværksteder, små fine hatteforretninger, grillbarer, pornobutikker, værtshuse, vascomater og dystre kontorer på tredje sal”. Lige så ordinære som fascinerende og mærkeliggørende.

Vi er nok mange, der deler forfatternes fascination af disse steder. Personligt har jeg også studset over mange af netop de ydmyge steder, de har udvalgt, når jeg har været på de kanter. Endda også taget billeder der. Nu har jeg imidlertid været i provinsens vold som opvokset i et østjysk landdistrikt. Det har måske været incitamentet til en afsøgning af provinsens afkroge og de sære øjeblikke, der indtræffer der. Jeg har i hvert fald gennem årene samlet rigtig mange fotos derudefra. Fra byerne med egnens tømmerhandel, husmandsstederne, hvor de næsten tager Scania’en ind om natten og landevejscafeteriaet, der skiftede navn to gange per sæson og en overgang hed Truck Inn. Fra vejen, der blev sløjfet, da motorvejen blev anlagt i firserne, og lysfabrikken, der brændte og skaffede dén landsby dens eneste omtale i nyhederne. For ikke at tale om bodegaerne i provinsbyernes centre og forstæder, tankstationer, der vitterligt er de eneste steder, man kan købe bajere og smøger i miles omkreds, og bare de sære måder, folk kan vælge at stille deres ejendom an på, både udvendig og indendørs. Og vi skal heller ikke glemme selve markerne med deres nitratvædede råd og liv, bakkedrag og bøgetræer, og den slags, der trods alt fortsat er der.

Hvad vil de os, de steder? Hvilke store fortællinger ligger bag hvilken poesi? Først og fremmest er tingene der bare. Som Alain Robbe-Grillet har konstateret, er bevægelser og genstande til stede, før de er noget. For ”verden er nu engang hverken betydningsfuld eller absurd. Den er der, simpelthen. Det er i hvert fald det mest bemærkelsesværdige ved den”. Det kan intet steds erkendes som i Thorsø og omegn, eller gennem en viadukt ved en nedlagt jernbane. Denne erkendelsesmæssige lære er der flere store ånder, der har taget til sig. Jeg skal nævne Gjern-modernisten Erik Raadal og blandt superrealismens mange udøvere med speciel konsekvens Randy Dudley, der bor ved en parkeringsplads i et industriområde udenfor Chicago. Neil Young har så præcist sagt det: ”Everybody knows this is nowhere”.

Jeg viser derfor en stak af disse billeder igennem dette VISIR-nummer som den visuelle side af Provinstemaet. Det er en uforskammet Con Amore med venlig hilsen til S.U.T. og Rohde. Nu er det provinsens tur! Og hvor de københavnske afkroge er truede, tror jeg nok, at de provinsielle nok skal blive derude, alle de steder, der ligger langt væk.