Racing Cars
- the art dimension
Ekstra: Læs Uwe Max’s mening om sagen
Af Mette Marie Hansen, Kunsthistorie, ÆK
Er det nu også kunst?
Racing Cars - The art dimension er titlen på den særudstilling, der kan opleves på Århus Kunstmuseum ARoS frem til den 30.12.2006. Da jeg først hørte, der skulle racerbiler på ARoS, var min umiddelbare kommentar: ”Skal jeg nu til at kigge på malerier af biler?”. Men nej, det er ikke malerier, der forestiller biler, men virkelige biler, der lige nu udstilles på ARoS. Hvad skal det nu til for, hvis man vil se biler - hvorfor så ikke gå på biludstilling?
Uden nogen form for kendskab til racerbiler, motorsport eller hestekræfter begav jeg mig (næsten fordomsfrit) ned i ARoS’ særudstillingsgalleri. Jeg må dog sige, jeg her blev positivt overrasket.
Udstillingen er den første af sin slags. Den består af 20 Formel 1 og Le Mans-racerbiler, der hver især er opstillet på en lille sokkel. Bilerne stammer fra 1930’erne og frem til i dag. Det er første gang, at Formel 1 biler er blevet trukket ind på et museum. Det er den danske billedhugger Ingvar Cronhammer, der har skabt og iscenesat hele udstillingen. Gulvet i rummet er blevet belagt med en metalkonstruktion, der kan minde om en rampe til kørestole, men på grund af den store dækkeflade og de mange lys, der changerer herpå, får det et glitrende og helt fortryllende udseende. Ovenover hver af bilerne er der hængt nogle store lysekroner, der kan minde om stempelfjedre. De skinner ned på bilerne, og disse får herved nærmest et guddommeligt skær over sig. Alle væggene er malet i sort, og rundt omkring på væggene er der placeret nogle udskårne sortmalede former, der viser forskellige racerbaner. I lokalet er der anbragt nogle store søjler i et blankt rødt metallignende materiale. Søjlerne ligner en bilmotors cylinder. Rundt om på væggen hænger der nogle store runde skærme. På skærmene vises der gamle film af racerløb, hvor de biler der er i rummet figurerer. Det er med til at give udstillingen et historisk perspektiv – hver af bilerne har deres egen historie. Ydermere er filmene også med til at forstærke bilernes kraft, da man på filmen ser dem i action. Som de står i udstillingslokalet, er de gjort ineffektive, da de står alene uden deres racerkører. De er blevet omdannet til skulpturer på et museum. Men på trods af denne æstetisering af bilerne, udviser udstillingen dog stadig en stærk fornemmelse af fart og kraft. Jeg må dog også her tilføje, at ud af de mange kunstudstillinger jeg har været på, er Racing Cars den, hvor der har været flest mænd – og meget interesserede mænd. Flere af mændene var nede på knæ for at se, hvad der var under bilerne. Personligt fik jeg ikke så meget ud af denne undervognsbetragtning!
Når man bevæger sig rundt i udstillingen, er man omslugt af musik og lyde. Fra skærmene kan man høre lyden af de rasende racerbiler, men ud over denne konstante motorlyd har multikunstneren Martin Hall komponeret et stykke musik til udstillingen. Musikken kan til tider lyde nærmest sakral, hvilket er med til at forstærke bilernes guddommelige udstråling.
Hvis vi vender tilbage til spørgsmålet - Hvorfor ikke bare gå på biludstilling, hvis man vil se biler? – ja, så må jeg sige, at denne udstilling er meget mere end bare biler. Bilerne kan man måske sige er smukke i sig selv med deres metallisk skinnende udseende og mange små finesser. Men det er kombinationen af de mange forskellige elementer i rummet, der gør udstillingen interessant – det er Ingvar Cronhammers iscenesættelse af bilerne, der skaber det kunstneriske udtryk i udstillingen. Denne koncentrerede fokusering på racerbilerne og deres historie. Den spejling der ses af elementer, der er knyttet til motorsporten - som fx søjlerne - forstærker udstillingens kunstneriske udtryk. Det er sammensætningen af elementerne og racerbilernes æstetiske fremtoning, der skaber en højere enhed i udstillingen. Om man er til biler eller kunst eller begge dele, synes jeg helt bestemt, udstillingen Racing Cars er et besøg værd.
Ingvar Cronhammar
Racing Cars
- The Art Dimension
Udstilling, ARoS
