Tonerne rykker i hjertet
Populærmusik fra Vittula (Svalegangen d.2.september 2009)
Fotos af Morten Fauerby
To små drenge, en LP gemt under trøjen og spændingen, da de sammen sniger sig ind på storesøsterens værelse og allerførste gang sætter nålen ned på pladens riller. BAM, WAUW, en eksplosion af lyd, der bogstavelig talt smækker de tilhørende op mod væggen: Beatles og rock ‘n’ roll music for fuld udblæsning! Og det er kun starten for de to knægte, senere følger forbudte øl, våde kys, is, der sprækker, og kampen for at overleve i et stivnet og forstokket landsbysamfund. Tonerne rykker i hjertet, som Matti, den ene dreng siger. Det er det, der får pigerne til at vræle, og det, der får Matti og vennen Niila til at håbe på en anden og bedre fremtid.
Vi befinder os i 60’erne, i en lille landsby på grænsen mellem Finland og Sverige: vi er i Pajala. Eller som det mindre flatterende kaldes: “Vittula”, som er finlandsk-svensk for “Kussemosen”. For beboerne i denne udørk er alle forandringer dårlige forandringer. Her har rigtige mænd arme som egestammer, de skyller hjemmebrændt snaps ned som gale og de hakker og spytter i et væk. At tænke giver hjernebetændelse og skrumper ens rygrad. Her er drengedrømmen om at spille guitar komplet uforståelig, når man nu kunne bruge sin tid konstruktivt på at hugge brænde eller bygge et skur.
- Matti skiller sig ud fra sin snapsedrikkende familie
Fra populær bog til populært stykke
Populærmusik fra Vittula er sat op over Mikael Nemis bog af samme navn. Siden udgivelsen i 2000 er bogen blevet en svensk nyklassiker, populær såvel indenfor som udenfor landets grænser, hvilket har resulteret i en filmatisering i 2004, og nu også en teateropsætning. Stykket følger bogens kronologi og introducerer os til Niila og Matti, da de på ægte børnemanér deler bussemænd og bliver venner for livet. Fortællingen koncentrerer sig om det umage venskab, mellem den udadvendte og energiske Matti og den sky og undertrykte Niila. For ens øjne portrætteres de mange facetter af et fasttømret venskab, lige fra Matti og Niilas opdagelse af musikken, over deres fælles oplevelse af den begyndende seksualitet, til da Matti med sin ligefremme facon stjæler den pige, Niila bager på. Det bliver et venskab, der strækker sig langt ud over barndommens naive lege. At følge de to drenges møde med de forskellige stadier af barndommen og ungdommen er forrygende underholdning. Et særligt morsomt øjeblik er da drengene søger hjælp hos den vanvittige transvestit Russer-Jussi, hvilket ender i en svamperus. Problemet, der bringer dem derud, er Niilas farmor, der går igen, hvilket ifølge Russer-Jussi skyldes, at døde kællinger ikke kan fordrage sang og musik. Selv fra graven er der modstand mod drengenes musikalske frigørelsesproces.
- Niila og den strenge fader
Men trods al humoren, indeholder stykket også en stor portion alvor. Niila vokser op i et stærkt religiøst hjem, med en fader der engang så det guddommelige lys, men som siden er forfaldet til druk og en trang til at straffe alle omkring sig for deres synder og sin egen manglende tro. Drengenes oplevelse af, at den frosne elv i Vittula en forårsdag tør, og vandet slippes løs, bliver en gennemgående metafor i stykket, der beskriver den udlængsel som driver drengenes drømme.
Vittulas skæve eksistenser
I Populærmusik fra Vittula præsenteres vi for et landsbysamfunds spraglede persongalleri. De mange farverige karakterer i teaterstykket bliver spillet af fire forskellige skuespillere: Thomas Guldberg Madsen, Thomas Corneliussen, Mogens Pedersen og Marie Dalsgaard. Allerede første gang Niila og Matti møder hinanden står deres forskellige karaktertræk tydeligt frem. Matti breder i fryd over verden sine arme ud som vinger og leger, at han er et fly, der kan flyve lige derhen, hvor han vil. Niila står lidt derfra. Han står stille, helt stille, og hvis han bevæger sig, er det i små pludselige ryk. Niila har stive, akavede lemmer og en sammenkrøllet krop.
- Matti og Niila begynder deres musikalske karriere
Det er to fine skuespilspræstationer, der ligger bag den svære opgave at fremstille de to hovedroller på en både naiv og troværdig måde. Thomas Corneliussen gør det godt som den tavse og kuede Niila. Han viser os hvordan Niilas fars strenge tro, og med den al farens afmagt, had og misundelse, har formet både Niilas krop og sind. Thomas Guldberg Madsen er sjov og medrivende som den glade og ivrige Matti, der noget lettere end Niila klarer sig igennem skærene i Vittula.
Mogens Pedersen og Marie Dalsgaard må fremhæves hver især for deres flotte skuespil i et væld af biroller. Pedersen viser en imponerende bredde i sine præstationer. Han er skræmmende god som den religiøse, ondskabsfulde og uforudsigelige faderfigur Isak. En faderfigur, som man som publikum, på samme måde som Niila, kommer til at frygte bare ved sin tilstedeværelse. “Far kan høre, når der er en løgn i dit lille hjerte”, som Isak med en stille og ildevarslende stemme siger, “Gud og far ser og hører alt”. Også Dalsgaards udlægning af de tre meget forskellige roller: den tossede transvestit Russer-Jussi, den medrivende og uforståelige neger-prædikant og en fjantet teenagepige fortjener ros. Marie Dalsgaard gør det især godt i rollen som den tandløse farmor, der fortsætter med at sprede frygt og uhygge selv efter sin død.
Scenografien i Populærmusik fra Vittula består af ganske få virkemidler, der bruges til at bygge et troværdigt univers op. Kulissen er blot en bagvæg inddelt i felter, der hver udgør et miljø. Ved at fokusere på enkle elementer som et urs tikken i Niilas hjem, eller en selvlysende ugle ved den excentriske Russer-Jussi, placeres man hurtigt i en effektfuld kontekst. Derudover er rekvisitterne holdt til stole og de respektive musikinstrumenter, der dukker op nu og da. Musikken optræder i forskellige medier: ved den modvillige salmesang, i radioen, på plader og ved drengenes koncerter, det være sig playback i skoleklassen, såvel som virkelige koncerter i anarkistklubben.
- Niila og Matti giver playback-koncert for klassen
Det er lykkedes dramatiker Kristian T. Erhardsen at skabe et stykke, der på mange måder er tro mod romanens knudepunkter. Handlingen i stykket forløber i nutid, modsat romanens reflekterende tone. Det er kun til sidst i teaterstykket, at Matti indtager rollen som fortæller, da han beskriver voksenlivet efter at være flyttet fra Vittula. Stykket antager en mere realistisk tone end romanen, der til tider bevæger sig ind i skrønernes vidtløftige fremstillinger, hvor et barn sagtens kan vokse op spærret inde i en jernovn. Der leges dog stadig med virkeligheden på scenen, således er man usikker på om de to rollinger Niila og Mattis virkelig er på vej til Kina i starten af stykket, eller om det kun er sublimeringen af deres leg.
At sprede vingerne ud
I Populærmusik fra Vittulas første scene, leger Matti, at han er en flyvemaskine, der kan flyve lige hvorhen han vil. Han får efterhånden den modvillige Niila med på legen. Begge letter de og spurter efter hinanden i vilde cirkler. Indgangsscenen danner en fin ramme for resten af stykket. Vil de to kammerater slippe væk fra det, der kuer dem i Vittula? Kan de - og tør de sprede vingerne ud og flyve væk? En ting er i hvert fald sikkert, Svalegangen har med succes og behændighed iscenesat Mikael Niemis bog og skabt et flyvefærdigt teaterstykke, der både indfanger romanens humor og alvor. Populærmusik fra Vittula kan ses indtil d. 4. november. Vi glæder os til Svalegangens næste spændende opsætning “Guitaristerne - en intimmusical” af Line Knutzon, som spiller fra d. 16.oktober til d.11.november.
