Usympatisk ordlir
Splejsen spiller tennis, og hvad så? T. S. Høeg sætter ikke sit svage lys under en skæppe i sin nye prosasamling.
Af Lasse Juhl Nielsen, Litteraturhistorie og Æstetik og Kultur
T. S. Høeg har begået en lille sag af en tekstsamling. En lille, fabulerende samling umiddelbart intetsigende beretninger om alteregoet ’Hawk’, der kan alt og vil alt. Udgangspunktet er en samling angiveligt fiktive, nedskrevne drømme. Drømmescenariets ubegrænsede muligheder bliver Høegs seneste værks svaghed. De 47 korte tekster bliver til en bunke intetsigende, usammenhængende beretninger fra den anden side, hvor alt kan ske, og intet i virkeligheden sker. Hawk kender alle kendte, han kan alt og er tusind steder – blandt andet i Danmark, Sverige og Xylophaghou – på én gang. Hawk er en eventyrer og en superhelt uden superkræfter, som ikke udretter noget. De korte tekster beskriver Hawks rejser i tid og rum, hans møder med diverse kendisser og hans konstante opgør med kæresten XX.
Hawks univers har virkelig potentiale, men teksterne fortaber sig i forsøget på at være forunderligt og anderledes legende med ordene, hvilket resulterer i ord som ”boligperpleks” og ”småborgeligkummer”, der bliver halvhjertede ligegyldige forsøg på ingenting. Kære læser, din anmelder er ikke imponeret. Det er Høeg som han nu er: Ikke så originalt ordlir, fabulerende og selviscenesættende splejs i ternet tennisoutfit. Bogen bliver, i perfekt tråd med omslaget, der rummer ikke mindre end fem billeder af forfatteren, en kitschet, forfatter-fokuseret collage af ligegyldigheder.
Dog har den sine ganske underholdende momenter og løjerlige påfund. Eksempelvis befinder Hawk sig pludselig som gæst i et svensk Tv-show, hvor den eneste mulighed for at blive ’løsladt’ er at nævne 100 kendte svenskere. Kampen mod uret og de svenske kendisser er ganske underholdende. Ligesådan er epilogen, hvor Hawk beskriver sin sørgelige alderdom på et plejehjem i kørestol og tæpper side om side med Sort Sols Peter Peter: ”Lettere omstændeligt sætter de to gamle nørdnisser sig til rette med plaid om benene, hvoraf Hawk har fået sin sponsoreret af Borgens Forlag med deres logo på, mens Peter Peter har fået sin sponsoreret af Marshall med deres logo på.”1 Hyggeligt nok, men ærlig talt T. S. Høeg, det holder sgu ikke. Der er for langt imellem guldkornene, og det er ikke sjovt nok til at være sjovt, det er for usammenhængende til at være sammenhængende og det er for nemt. Drømmekonceptet tillader, at forfatteren tager sig alle de friheder han lyster, men netop de friheder bliver bogens svaghed. Helten Hawk har som sagt potentiale, men beretningerne mangler indhold, sammenhæng og nerve; mangler, der simpelthen er for store.
”Hawk befinder sig midt i begivenhedernes centrum, og uanset om han bliver forfulgt af gangstere, gør sig medskyldig i et bankkup i Tibet, bliver hvirvlet ind i storpolitik, spiller ubesværet tennis i vinternatten eller dyrker sex med sin kæreste under et dyrskue, efterlader hver ny episode ham uskadt, uberørt og klar til flere overraskelser.” Sådan står der på bogens flap. Umiddelbart lyder det måske nok meget sjovt og underholdende, men samtidig pointeres det, hvordan alle disse mere eller mindre outrerede fragtmenter efterlader hovedpersonen ”uberørt”. Det gør læsningen yderst uinteressant og det hele bliver lidt ligegyldigt og plat.
Titlen En drøm af en bog kan meget vel opsummere læseoplevelsen: En forfatter, der ikke sætter sit svage lys under en skæppe, og en leg med ordene, der ikke nødvendigvis giver mening. Alt i alt en ikke synderligt sympatisk oplevelse.
T.S. Høeg
En drøm af en bog
Borgens Forlag
109 sider, 200 kroner
